Unge

 

Unge skal have en uddannelse. Så kort kan det siges, men de unge skal også have et sammenhængende ungeliv fyldt med gode og sunde tilbud, som kan være med til at anspore de gode beslutninger og modet på fremtiden.

 

Vores folkeskoler skal løbende ses efter i sømmene, og vi skal være med til at præge udviklingen positivt.

 

Konservative har indgået forlig om skolestrukturen, og vi har en forventning om, at vi kan øge undervisningen betydeligt, samtidig med at der tages hånd om de svageste unge og de stærkeste udfordres. Vi appellerer dog også til, at de beslutninger, som ligger uden for byrådet, træffes af de involverede parter. Vi arbejder for en større helhed i hverdagen med mange differentierede tilbud, så flest mulige af Hillerøds unge sikres en ungdomsuddannelse. 

 

Vi tror, at man skal løse op for rammerne, hvor man i skoletiden både kan have undervisning, forberedelse og idrætsliv. De 3 ting kan godt gå hånd i hånd. 

 

I det hele taget arbejder vi for at gøre ungelivet i Hillerød til en god oplevelse.

 

Campus-planerne med righoldige uddannelsestilbud til unge er en sag, som samler både kommune og byrådet. Vi arbejder for så progressiv en campus-udvikling som muligt.

 

I det hele taget ønsker vi at påvirke området positivt og er til rådighed i forhold til de mange brugere af vores kommune.

C: Vores mærkesager

 

 

Børn er samfundets resurser.

Unge skal have en uddannelse.

Fornuftige rammer for voksne

Et trygt ældreliv.

Kommunen for erhvervslivet

Indsigt og indflydelse

  

Er du også konservativ i dine grundholdninger?

 

Bliv medlem af Det Konservative Folkeparti i Hillerød her

Konservative Hillerød