
Jeg er meget ydmyg over for den store opgave, som jeg som formand i Folkeoplysningsudvalget forsøger at løfte.
Jeg er med til at prioritere de midler vi råder over i Folkeoplysningsudvalget til glæde og gavn for kommunens frivillige og kommunens mange foreninger.
Det er en Konservativ mærkesag at sikre bred opbakning bag vores politik generelt, men det er også magtpåliggende for mig at få et bredt og godt samarbejde i udvalget. Jeg er meget glad for at kunne sige, at udvalgets møder lover godt i den retning, og jeg tror, at det vækker respekt, at vi i Folkeoplysningsudvalget er med til at løfte vores ansvar i forhold til at få økonomien til at slå til i disse krisetider.
Jeg vil i mit formandskab lægge særlig vægt på at være primus motor for at igangsætte nye initiativer, men jeg vil også være med til at bevare det allerede eksisterende. Folkeoplysningsudvalget har gennem mange år lagt en linje, som mange foreninger regner med, og det er ingen hemmelighed, at det er en besværlig tid at være formand for udvalget, simpelthen fordi midlerne, som vi har til rådighed, løbende beskæres i en situation, hvor prioriteringen er benhård, men jeg er meget lydhør over for forslag og initiativer og står altid til rådighed for en drøftelse med borgere og foreninger eller andre, som ønsker at give gode råd til mig vedrørende udvalgets ledelse.
Vi arbejder for dine interesser, og vi står altid til rådighed for en dialog. Vores ambition er at påvirke Hillerød Kommune positivt.

Dorte Meldgaard
Ll. Havelsevej 165
3320 Skævinge
Telefon: 6118 5685
Email: dome@hillerod.dk
Er du også konservativ i dine grundholdninger?
Konservative Hillerød