Ældre og handicappede

 

Et trygt ældreliv.

 

Så enkelt kan det i virkeligheden udtrykkes. Det er målsætningen, og det arbejder vi alle 4 for.

 

Bente er formand for Socialudvalget og er i høj grad med til at påvirke kommunens tilbud til ældre og handicappede. Under Socialudvalget ligger eksempelvis hjemmeplejen, som har været meget debatteret de seneste år. Vi skal prøve at øge effektiviteten, så vi får mere for pengene. Ny teknologi skal på banen, og hverdagsrehabilitering skal være indgangen til hjemmeplejen. Hjemmehjælpere skal være hos borgerne så stor en del af deres arbejdstid, som det er muligt. På plejecentrene skal der kigges på normeringerne. Vi skal også være med til at give vores dygtige medarbejdere så gode vilkår som muligt og på den måde være med til at skabe stolthed i medarbejderstaben i forhold til de arbejdsopgaver, medarbejderne løfter.

 

Vi er nødt til at se i øjnene, at der er en forskel mellem de forventninger, borgerne har til de kommunale tilbud og de tilbud, som kommunen rent faktisk kan tilbyde i den økonomiske situation, kommunen er i. Ikke desto mindre er det vigtigt for os at arbejde for hele tiden at maksimere effektiviteten af servicetilbuddene for på den måde at være med til at skabe trygge rammer for vores ældre medborgere.

 

Vi arbejder for flest mulige tilbud, hvor borgerne tager ansvar for sig selv og hinanden så langt hen ad vejen, det er muligt. Vi vil bakke op om det frivillige arbejde, Frivilligcentret, Grønnegadecentret, aktivitetscentrene i Skævinge og Uvelse samt talrige pensionistforeninger. Det har en uvurderlig værdi.

 

Grønnegadecentret, der er en selvstyrende institution, skal ikke kastes ud i trusler om lukning, hver gang der er budgetforhandlinger. Det vil - kan kan - vi ikke være med til.

 

Forebyggelse er højt prioriteret. Sunde og gode tilbud til ældre er med til at holde ældre friske og sygdomsfri. Det er uhyre vigtigt at bruge borgernes resurser.

 

Vi har den ambition at arbejde for trygge og gode rammer for de ældre og handicappede i vores kommune, og vi står altid til rådighed for en drøftelse blandt borgerne, så vi kan være med til at indrette vores politik på en måde, så den har afsæt i vores borgeres oplevelser af kommunen.

C: Vores mærkesager

 

 

Børn er samfundets resurser.

Unge skal have en uddannelse.

Fornuftige rammer for voksne

Et trygt ældreliv.

Kommunen for erhvervslivet

Indsigt og indflydelse

  

Er du også konservativ i dine grundholdninger?

 

Bliv medlem af Det Konservative Folkeparti i Hillerød her

Konservative Hillerød